Skilteplader

Alle typer plane skilteplader kan udskæres i den ønskede facon

 

Aluminium
Aluminium er det foretrukne materiale til skiltefremstilling. Det er rustfrit, har ringe vægt og kan bukkes.
Aluminium arbejder ikke, det er stabilt og holder sig pænt.

Som skilt kan man anvende den plane flade eller man kan lave ombuk på kanterne, så det bliver en skiltekakkel.

Aluminium kan stå rå, leveres forlakeret hvid, lakeres efter ønsket farve eller belægges med folie på overflalden.

 


Monteres med DualLock
Kakler: en klods eller en alu-vinkel monteres på muren, så de passer indvendig i kakkelhjørnerne. Kaklen sættes
ind over beslaget og skrues fast gennem den ombukkede kant.

 

Alulaminat, forlakeret
Alulaminat er et fortrinligt materiale til skilteplader.
Pladerne kan slidses på bagsiden og bukkes som kakler eller kasser.

Pladerne, der består af 2 yderlag af tynd aluminium samt en plastkerne, er yderst stabile og har
en ringe vægt. De er meget nemme at håndtere og montere.
Skærefladen vil stå rå.

Pladerne kan leveres forlakeret i hvid, sort samt børstet alu-look.
Kan lakeres eller belægges med folie.

Kernen kan være sort eller klar. Tykkelsen er 3mm.

 

PVC
Opskummet PVC anvendes i vid udstrækning som skilteplader. Der skal tages hensyn til at
temperatur påvirker pvc. Derfor skal større plader monteres i en skinne og have plads til at udvide sig.

Mindre plader kan monteres med DualLock eller skrues fast.
Skruehullerne skal være rigelig store, evt. have en gummimuffe så skiltet kan arbejde. Ellers
kan skiltet slå sig og vride (tykkere plader er dog mere stabile).

Som indendørs skilte hvor der normalt er en ensartet temperatur er pvc fortrinlig.

Pvc pladerne kan monteres med folie eller autolakeres.
Pladerne kan leveres i 3,5,10,19 og 24mm tykkelse.

Nicolex  -  Sejet Bygade 19  -  8700 Horsens  -  Tlf. 75 68 24 33  -  post@nicolex.dk

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk